Medicin på køl kan nu leveres til dit hjem – Apopro og Gordon i nyt partnerskab

Apopro, Danmarks største online-apotek, lancerer et nyt partnerskab med last mile-virksomheden Gordon for at gøre det lettere at få medicin leveret til hjemmet. Med det nye partnerskab kan alle danskere bestille lægemidler der kræver opbevaring på køl online og få dem leveret direkte til døren – trygt og sikkert.

Sammen med Gordon er Apopro det første apotek, der kan tilbyde hjemme levering af medicin i en ubrudt temperaturkontrolleret kølekæde i hele Danmark.

» Tidligere har hjemmelevering af lægemidler på køl været så dyrt, at det ikke har været en mulighed for mange. Men sammen med Gordon kan vi tilbyde en sikker og tilgængelig hjemmelevering løsning for alle,« siger Tine Vestergaard, apoteker i Apopro.

Gordon er Nordens førende inden for last mile-levering af temperaturkontrollerede varer og dækker det meste af det nordiske marked med en rækkevidde på 19 millioner slutkunder.

» I modsætning til mange andre last mile-aktører er vi ikke begrænset til at levere i store byer, men når ud til over 99 % af alle indbyggere i Danmark. Det føles godt at arbejde sammen med Apopro om at tilbyde en service, der gør hverdagen lettere for mange mennesker,« siger Ali Ghoce, CEO for Gordon. 

Avanceret kvalitetsstyring sikrer sikre hjemleveringer

Gordons terminalinfrastruktur og køretøjsflåde er fuldt ud tilpasset temperaturkontrollerede hjemleveringer. For at opfylde de specifikke krav til håndtering af lægemidler er logistikflowet integreret med et digitalt kvalitetsstyringssystem. Trafikstyringssystemet bruger temperatursensorer til at overvåge køretøjernes temperatur i realtid og handle med det samme, hvis der opstår et problem.

» Vores mål er at gøre det så nemt som muligt for vores kunder at få adgang til alt deres medicin, også den der kræver opbevaring på køl. Med Gordon har vi fået en partner, som både vores kunder og vi som apotek kan føle os trygge ved,« siger Tine Vestergaard.


For mere information, kontakt venligst:

Tine Vestergaard, Farmaceut Apopro
tve@apopro.dk
press@gordondelivery.com


Pressebilleder

(Klik for at downloade billeder i høj opløsning).

Tine Vestergaard, Farmaceut
Apopro
Ali Ghoce,
CEO Gordon
Apopro

Om Apopro – hele Danmarks online apotek

At passe godt på helbredet hos dig selv og de vigtigste mennesker i dit liv er et stort ansvar. Vi er sat i verden for at hjælpe dig med det. Vi er det største danske online apotek, der er skabt digitalt fra begyndelsen – ud fra en dybfølt vision om at gøre det nemmere for dig at få den medicin og kvalitetsrådgivning, som du behøver for at forebygge sygdomme og holde jer raske.
Vi er altid tæt på dig. Med et klik kan du døgnet rundt bestille din receptpligtige medicin og håndkøbsmedicin og få den leveret direkte til døren indenfor 1 dag – så du slipper for at bruge tid og kræfter på at tage turen til byen eller gå tidligt fra jobbet for at nå at hente din medicin før lukketid.
Du kan trygt stole på, at du hver gang får personlig rådgivning om medicin og behandling af den højeste kvalitet. Over telefonen og på vores chat kan du tale frit og åbent med vores veluddannede farmaceuter og farmakonomer – også om kosttilskud, cremer og de private helbredsspørgsmål, som du gerne vil undgå andre lytter med på.
Vi har bevilling fra Lægemiddelstyrelsen, og vores høje faglighed og lettilgængelige medicin- og plejeprodukter sikrer, at du kan slippe lidt af ansvaret – og undgå at kroniske smerter eller manglende viden begrænser dig i at gøre det bedste for dig selv og dine nærmeste i en travl hverdag. Når du har bekymringer, smerter eller sygdomme, er vi her for at hjælpe dig med at give omsorg og gøre det lettere.
Hos Apopro giver vi dig tiden og trygheden tilbage og gør det nemmere for dig at sikre et godt helbred hos dig selv og de mennesker, du holder allermest af!

apopro.dk

Dela:

Om Gordon

Gordon är ett last mile-företag specialiserat på samordnade flöden av tempererade leveranser. Bolaget har två affärsområden: En helhetslösning för kylda last mile-leveranser och en SaaS-plattform. Gordon grundades 2015 i Stockholm och har idag verksamhet i Sverige, Norge, Danmark och Finland. Bland kunderna finns dagligvaruhandlare, mealkitföretag, livsmedelsproducenter och apotek.

Senaste nytt